Id-kort på byggepladser: Hvad kræver den nye lov?

Id-kort og registrering af opholdstid bliver lovpligtigt på byggeprojekter over 100 mio. kr. Se hvem der er omfattet, bygherrens ansvar og tidsplanen.
11 min

Folketinget vedtog den 3. september 2026 loven om id-kort på byggepladser. Alle, der arbejder på et bygge- eller anlægsprojekt over 100 mio. kr., skal fremover bære et personligt id-kort og registrere, hvornår de kommer og går. Ansvaret ligger hos bygherren, og oplysningerne skal indberettes til Arbejdstilsynet.

Formålet er at bekæmpe social dumping, sort arbejde og ulovlig arbejdskraft i byggeriet. Loven udspringer af den politiske aftale om en styrket indsats mod social dumping fra 8. oktober 2025.

Der er allerede en del misforståelser i omløb om, hvad loven kræver, og hvornår. Denne artikel gennemgår reglerne ud fra lovforslaget (L 19), som det blev fremsat 25. juni 2026, og dets bemærkninger. Paragrafhenvisningerne følger den tekst.


Det korte overblik

Spørgsmål Svar
Hvilke projekter? Bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum over 100 mio. kr. ekskl. moms
Hvem har pligten? Bygherren
Hvad skal der ske? Id-kort til alle, der arbejder på pladsen, registrering af opholdstid, gæstebog og indberetning til Arbejdstilsynet
Hvornår? Ikke fastsat. Ministeren bestemmer datoen. Forventningen er tidligst 2028
Hvad koster det at lade være? Bøde til bygherren, også uden forsæt eller uagtsomhed

Hvilke byggepladser er omfattet?

Loven gælder alle bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr. (§ 1). Anlægssummen er den samlede pris for projektet, inklusive projektering, rådgivning og finansiering i byggefasen, uden moms. Et projekt kan altså være omfattet, selv om selve entreprisen ligger under grænsen.

Begrebet er bredt. Det dækker opførelse og ændring af bygninger, men også veje, tunneler, broer, havne, jordarbejde, rør- og kabellægning, reparation, vedligehold og nedrivning (§ 2).

Byggepladsen er ikke kun selve arbejdsområdet. Den omfatter også det område, der ved indhegning, skiltning eller lignende er udlagt som byggeplads, med oplagspladser, skure, containere og adgangsveje.


Hvad skal bygherren sørge for?

Id-kort til alle, der arbejder på pladsen

„Alle personer skal bære id-kort, når de befinder sig på byggepladser omfattet af loven […]“ (§ 3, stk. 1)

Bygherren skal sikre, at kortet bliver udstedt, at oplysningerne holdes opdateret, og at alle på pladsen faktisk bærer det (§ 3, stk. 4 og § 4). Kortet er personligt og skal som minimum indeholde (§ 5):

  • Navn, foto og nationalitet
  • Personnummer eller en tilsvarende entydig identifikation
  • Opholdsadresse, når arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed
  • Arbejdsfunktion og lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser
  • Arbejdsgiverens navn, CVR-nummer og eventuelle RUT-nummer
  • Ved udleje: den virksomhed, der har indlejet personen
  • Dato for udstedelse

Kortet kan være fysisk eller digitalt. Ministeren kan fastsætte nærmere formkrav (§ 4, stk. 4).

Registrering af opholdstid

„Alle personer, der befinder sig på byggepladsen, og som er omfattet af pligten til at bære id-kort efter § 3, skal registrere deres opholdstid på byggepladsen.“ (§ 6, stk. 1)

Det er den del, der kommer til at fylde mest i hverdagen. Bemærkningerne beskriver det som ind- og udtjekning, altså komme- og gåtider. Det er ikke en registrering af arbejdstid: pauser, arbejde uden for pladsen og effektiv arbejdstid er ikke omfattet.

Bygherren skal sikre, at alle registrerer sig, og at registreringerne indberettes til Arbejdstilsynet (§ 6, stk. 2). Hvordan registreringen teknisk skal foregå, kan ministeren fastsætte regler om (§ 6, stk. 3).

Gæstekort og gæstebog

Personer, der ikke udfører arbejde på pladsen eller kun er der kortvarigt, for eksempel ved post- og pakkelevering, skal ikke have id-kort. De skal i stedet bære gæstekort og stå i en gæstebog (§ 3, stk. 2).

Der er ingen formkrav til gæstebogen. Ifølge bemærkningerne skal gæsten skrive sig ind med navn, virksomhed og ankomsttidspunkt, og myndighederne skal kunne slå den seneste måned op.

Opbevaring i fem år

Oplysningerne i id-kortene og registreringerne af opholdstid skal opbevares sikkert og forsvarligt i fem år, efter at personen er ophørt med at opholde sig på byggepladsen (§ 7). Kravet gælder de data, bygherren indsamler efter §§ 4-6, og altså ikke gæstebogen.


Kræver loven hegn og møller?

Nej. Det er den mest udbredte misforståelse.

Bemærkningerne siger det direkte: loven stiller ikke yderligere krav om, at kun beføjede personer får adgang til byggepladsen, end dem, der allerede gælder efter arbejdsmiljølovgivningen.

„Loven etablerer dermed f.eks. ikke et generelt krav om indhegning af byggepladsen.“

Id-kortet er en identifikation, ikke en nøgle. Men to ting peger alligevel i retning af styret adgang.

For det første nævner bemærkningerne selv, at bygherren kan etablere adgangskontrol og lave stikprøver for at understøtte pligten. For det andet hæfter bygherren for, at alle har registreret deres opholdstid. På en plads med flere hundrede mennesker og mange underentreprenører er det svært at garantere, hvis ind- og udtjekning er noget, man skal huske selv. Når registreringen sker i det øjeblik, porten åbner, er den ikke til at glemme.

Loven kræver med andre ord ikke en port. Den gør det bare dyrt ikke at vide, hvem der er gået igennem den.


Hvornår træder reglerne i kraft?

Der er ingen dato endnu. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet og kan lade loven træde i kraft i etaper (§ 16).

Bemærkningerne giver en forventning:

  • 2028: id-kortet, hvis ordningen bliver drevet af branchen
  • 2029: indberetningen til Arbejdstilsynet, som forventes at komme efter kortet
  • 2030: id-kortet, hvis det bliver en statslig løsning

Årstallet 2027 optræder også i debatten. Det skyldes, at lovens § 17, som ændrer arbejdsmiljøloven, træder i kraft 1. januar 2027. Selve kravet om id-kort og opholdstid gør ikke.


Hvem kontrollerer, og hvad koster det?

Arbejdstilsynet fører tilsyn (§ 10). Tilsynet kan kræve id-kort og gæstekort fremvist på pladsen, har adgang uden retskendelse og kan kræve dokumentation udleveret, også elektronisk (§ 3, stk. 3 og § 11). Skatteforvaltningen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration får adgang til de indberettede oplysninger (§ 8).

Sanktionen er bøde til bygherren (§ 15). For de centrale pligter, altså at alle bærer kort, at kortene er udstedt, og at opholdstiden er registreret og indberettet, kan bygherren få bødeansvar, selv om overtrædelsen hverken er forsætlig eller uagtsom (§ 15, stk. 5).

Bygherren kan i sine kontrakter stille krav til entreprenørerne om egenkontrol. Loven åbner også for, at bygherren kan kræve en bøde dækket af den entreprenør, der har forårsaget den (§ 15, stk. 6). Det er ifølge bemærkningerne et privatretligt anliggende, som skal aftales i kontrakten.


Hvordan kommer løsningen til at se ud?

Meget er stadig åbent, men arbejdsmarkedets parter (DA, FH og 3F Byggegruppen/Danske Byggefag) underskrev 2. september 2026 en fælles forståelse om en hybridmodel:

Centralt statsligt register

Staten ejer og driver registeret, hvor medarbejder, arbejdsgiver og byggeplads kobles sammen, så oplysninger kan genbruges fra plads til plads.

Et basis-ID

Et statsligt kort, der opfylder lovens krav: digitalt i en app, som printfil til et fysisk RFID-kort eller midlertidigt på papir med QR-kode.

Kommercielle leverandører

Leverandører, der følger standarden, kan bygge basis-ID'et ind i pladsens egen løsning. Adgangsstyring leveres af den løsning, byggepladsen selv vælger.

Fælles standard

Parterne vil fastlægge, hvordan opholdstid registreres, og hvilke API-krav og integrationsstandarder der skal gælde.

Det er parternes anbefaling, ikke gældende regler. Standarden er ikke skrevet, og det samme gælder de bekendtgørelser, loven skal udmøntes i. Parterne ønsker også en frivillig tilvalgsordning, så bygherrer på mindre projekter kan bruge registeret uden at blive omfattet af lovens pligter.


Hvad kan I gøre allerede nu?

Ingen kan købe sig til at være „compliant“ i dag, for de tekniske krav findes ikke endnu. Men projekter over 100 mio. kr., der starter i 2027, vil med stor sandsynlighed stadig være i gang, når kravene begynder at gælde.

  1. Find de projekter, der bliver omfattet. Regn med den samlede anlægssum, ikke kun entreprisesummen.
  2. Skriv det ind i kontrakterne. Entreprenører og underentreprenører skal levere oplysninger om deres folk og sikre, at de tjekker ind og ud.
  3. Gør ind- og udtjekning til en vane. En byggeplads, der allerede registrerer komme- og gåtider, har løst den sværeste del: adfærden.
  4. Få styr på gæsterne. Navn, virksomhed og ankomsttidspunkt for alle, der ikke arbejder på pladsen.
  5. Vælg systemer med åbne integrationer. Indberetningen kommer til at ske digitalt. Data, der kan trækkes ud via et API, kan flyttes til det format, standarden ender med at kræve.

Hvor passer SnapKey ind?

SnapKey udsteder ikke id-kort, og ingen leverandør kan i dag love, at en løsning opfylder en standard, der ikke er skrevet. Det, SnapKey gør, er at styre og dokumentere, hvem der kommer ind på en lokation:

Vi følger arbejdet med standarden og bekendtgørelserne og opdaterer denne artikel, når de endelige krav foreligger.


FAQ

Hvornår træder loven om id-kort på byggepladser i kraft?

Der er ikke fastsat en dato. Beskæftigelsesministeren bestemmer tidspunktet. Lovforslagets bemærkninger forventer 2028 for en branchedrevet ordning, med indberetning fra 2029, og 2030 for en statslig løsning.

Hvilke byggeprojekter er omfattet?

Bygge- og anlægsprojekter med en samlet anlægssum over 100 mio. kr. ekskl. moms. Anlægssummen omfatter også projektering, rådgivning og finansiering i byggefasen.

Hvem har ansvaret for id-kort og registrering?

Bygherren. Det er bygherren, der skal sikre, at kortene udstedes, at alle bærer dem, at opholdstiden registreres og indberettes til Arbejdstilsynet, og det er bygherren, der kan få bøden.

Kræver loven, at byggepladsen er hegnet ind?

Nej. Ifølge bemærkningerne etablerer loven ikke et generelt krav om indhegning. Bygherren skal dog kunne sikre, at alle har id-kort og registrerer deres opholdstid, og adgangskontrol er en af måderne at gøre det på.

Skal gæster og leverandører have id-kort?

Ikke hvis de ikke udfører arbejde på pladsen eller kun er der kortvarigt, for eksempel ved varelevering. De skal i stedet bære gæstekort og være registreret i en gæstebog med navn, virksomhed og ankomsttidspunkt. Den, der arbejder på pladsen, skal have id-kort.

Er registrering af opholdstid det samme som tidsregistrering?

Nej. Der registreres komme- og gåtider på byggepladsen. Pauser, arbejde uden for pladsen og den effektive arbejdstid er ikke omfattet.


Vil I være klar, før kravene gælder?

Vi gennemgår gerne jeres plads og viser, hvordan ind- og udtjekning kan fungere ved porten.


Kilder: Forslag til lov om id-kort på byggepladser (L 19, folketingsåret 2025-26, 2. samling) med bemærkninger. „Fælles forståelse: En hybridmodel for ID-kort i byggebranchen i Danmark“, DA, FH og 3F Byggegruppen/Danske Byggefag, 2. september 2026. Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning.